#112500
Anonym

Enten er det en fejl hos Lån & Larm eller også har de virkelig eftergivet dig gælden. Vær dog opmærksom på at skatteindberetningen IKKE i sig selv er en accept fra banken om at du ikke behøver betale.

Mest sandsynligt har de internt i deres systemer angivet at ‘de penge får vi nok ikke igen’. I gamle dage var det ofte ensbetydende med at de heller ikke gjorde noget forsøg på at få dem igen, men det ville jeg ikke nu om dage føle mig sikker på. Man har nemlig fundet ud af at der alligevel er penge i de gamle gældsposter.

Det er jo sådan at hvis du ikke ejer eller tjener mere end det absolut nødvendigste, så koster det banken penge uden at se alligevel har nogen mulighed for at få noget ud af dig. Heller ikke med fogedens hjælp. Men den dag du kommer til penge, så forholder det sig anderledes. Derfor er der god chance for at du alligevel vil høre fra dem med jævne mellemrum hvor de vil prøve at se om du i mellemtiden har fået mulighed for at betale.