#172838
Anonym

Jeg er glad for at I besvarer mit indlæg. I forhold til at I af gode grunde ikke kender noget som helst til vores familie-forhold, så synes jeg dog godt nok I reagere ret voldsomt? Kan vi ikke prøve at holde det objektivt? 🙂

Jeg er interesseret i at få feedback på det rent juridiske i forhold til det jeg skrev; ikke hvorvidt jeg kan blive venner med min far og ‘finde en løsning’ osv. I kender ikke min far og hvorfor det ikke er muligt at finde ud af noget med ham; men jeg har ikke tænkt mig at gå mere i detaljer med den del. Nok at sige, at det ikke er muligt at sætte os ned med en flaske vin og tale om det, og det er der er der gode grunde til hvorfor. Den diskussion kan jeg jo så eventuelt tage på et andet forum som handler om familie-terapi.

Jeg beskylder ikke nogen for svindel, men som jeg nævnte, så er der mange ting på fakturaerne som vi ikke kan genkende. Jeg har ingen anelse om hvor de pågældende ting på de omhandlede fakturer er henne, eller hvorfor det ikke er nogen vi har fået leveret. Men det er vel ikke lig med at jeg beskylder min far for svindel. Jeg kan bare konstatere at fakturaerne indeholder en del ting som jeg ikke kan genkende; og jeg tænker bare at det er urimeligt hvis jeg så skal betale for det.

Til det med at det er vadvittigt at lave en fogedsag, så kan jeg jo kun sige at jeg ikke ønsker en fogedsag og endvidere at jeg absolut ikke mener at skylde de penge. Men jeg kan jo ikke nægte at være en del af en retssag hvis de går videre den vej?

Hvad hvis han havde valgt at købe materialer for 500.000kr uden at fortælle os det? Skulle vi så også bare betale 500.000kr? Oprindeligt havde vi jo aftalt at der i første omgang ikke skulle gøres udlæg for mere end 84.000kr og derefter skulle vi se på det igen. Men der blev købt ind, først for 140.000kr og så yderligere 50.000kr uden at vi mener at have sagt god for det, + 20.000kr efterfølgende. Totalt set skulle der ikke købes materialer for mere end 200.00kr til HELE projektet var færdigt. Og som jeg nævnte manglede der, og mangler stadig, at blive lavet mange ting; som har kostet og kommer til at koste meget mere. Alligevel var der fakturaer for 210.000kr. Vi så først de fakturaer da der allerede var købt for 210.000kr. Jeg og min kone var jo netop ikke klar over at min far havde indkøbt for så meget.

Jeg vil bare gerne have en vurdering af de rent juridiske forhold, ud fra de spørgsmål jeg skrev i mit første indlæg, så vidt det er muligt selvfølgelig.