#172580
Anonym

Al den mandesnak løber da vist lidt af sporet:)
Når der er to parter i en sag, skal begge parter helst høres. Men noget tyder på, at dette ægtepar har problemer med kommunikationen (det gælder sikkert for mange ægtepar), så første trin må være, at I lærer at tale sammen, evt. med professionel hjælp. Det behøver ikke at ende galt for jeres ægteskab, men når man kun har debatten på mybanker.dk at betro sig til, så er man godt på vej til en opløsning.
Hvem var den drivende kraft til at oprette ægtepagt ved indgåelse af ægteskabet? Måske startede modviljen mod at bidrage til omkostningerne allerede her. Sæt jer nu ned og tal sammen, både om penge og om følelser. Ud over, at det i sig selv er svært, så kan der være kulturforskelle, der gør, at det bliver endnu sværere at forstå hinanden. Men gør i det mindste et helhjertet forsøg.
I øvrigt er der pr. automatik fælles forældremyndighed over børn ved skilsmisse, og det betyder, at barnet kun med begge forældres accept kan forlade landet.
Held og lykke med projektet.