#172290
Anonym

Jeg synes, jeg skal gentage mig selv. Prøver lige at understrege det igen…
Lån der skaber ubalance i ens driftsbudget, er lån man ikke har råd til at have og som man ikke kan betale tilbage på sin nuværende indkomst.

Det betyder jo ikke lån til hus, hvor der er et stort nok rådighedsbeløb tilbage, billån hvor det samme er gældende og for den sags skyld også forbrugslån med en højere rente. Så længe man kan betale ydelsen, så skaber det jo ikke ubalance.

Så kan godt forstå folk ikke vil hjælpe dem, der låner mere end de kan betale tilbage, da det sætter dem i en farlig position. Og man kan advare og argumentere for det, og når det så er gjort, er det op til personen selv at bestemme det videre forløb i deres liv.

Du bragte alkoholikere ind i debatten. Alkoholisme mener jeg bestemt er en sygdom. Du sammenligner lånere med alkoholikere. Hvis ikke du mener, det at låne er en sygdom, så synes jeg din sammenligning var misvisende.

Du forvirrer mig bare, for nogle gange lyder det som om du snakker om alle lån, andre gange kun om dem, der ikke kan betales tilbage. Men du understreger din pointe i sidste post, at det kun er lån, folk ikke har råd til at optage, du snakker om.
Fint, der er vi enige.

Og lige til sidst, man har jo ALTID muligheden for at mene, hvad man vil. Også at det er dumt at låne, og at det er dumt ikke at købe alt kontant og have en stor opsparing.
Det her handler bare om, om man så alligevel kan have respekt for, at andre ikke deler den holdning.
For når man nedgør dem, bliver ubehagelig og generelt ikke bidrager konstruktivt til folks spørgsmål og situationer herinde, så respekterer man ikke den anden part og deres valg. Det er dét, jeg gerne vil se forsvinde.

Behold gerne holdningerne (ikke rettet mod dig), men hold dem for dig selv hvis du ikke kan give udtryk for dem på en moden, konstruktiv måde.