#112352
Anonym

Ikke for at male den onde på væggen, men …
Som markedet ser ud nu, så er ejerlejlighederne på vej ned, især de små. Jeg har skrevet en del på Boliga, og der har man den samme forståelse, som jeg kommer med her. Et udbud på 60.000 på boligsiden svarer til et årligt prisfald på 15% over hele landet, med regionale forskelle. Desværre peger den især nedad for København. Godt nyt for førstegangskøberne, som står og venter når priserne kommer et stykke under millionen.

Jeg tror, at mit bud er, at du bør overveje at sælge snarest, og så afdrage tabet. 400.000 til 8.5% i rente er “kun" 34.000 om året. dvs 3000 om måneden. Hvis du oveni køber hus, så køb DET afdragsfrit og sæt alt ind på at fjerne de 400.000.

Jeg mener endvidere, at 1.55 mio for en 2v’er på amager, det er i den højere ende. Jeg ville tøve med at love dig den salgspris. De billigste ligger på 1,3 mio nu, og der tales om at man skal regne med at slå 15% af udbudsprisen (købers marked).

Du sidder i noget af en fælde. Måske kunne du overveje at udleje din lejlighed til 5-6000 per måned, og så simpelthen flytte. Jeg ved ikke om man kan den slags. Men boliger på landet har ikke en prisboble, som de har i København, og måske om 8 år har din bolig i Nykøbing nået en pris, hvor tabet på den ene bolig kan dækkes af friværdien på den anden bolig.

Så er der den løsning at finde en billig lejebolig. Indstil jer på at det bliver max 3-4 værelser, måske i Greve, og så få den familie. Jeg ville personligt ikke vælge børn fra hvis jeg kunne snige mig igennem.

Prøv iøvrigt at læse http://www.boliga.dk. Her er situationen på ejerboligmarkedet vendt og drejet. Dog mest fra køber-synsvinklen.

Håber at mit indlæg er brugbart. Venlig hilsen Peter