Der er to sider af den sag.

Jeg synes tit vi ser folk, der har alt for lille indkomst til boligambitionsniveauet eller er havnet i en håbløs stor gæld, det virkelig vil kræve en kraftanstrengelse at komme ud af.

Alligevel tror mange, at de kan “låne sig til velstand" og et liv i luksus, selv om personen måske sidder med en beskeden lønindkomst eller måske endda lever af offentlige ydelser. Det kan man bare ikke i længden! Det eneste gode råd man kan give mennesker, der er havnet i luksusfælden er som regel, sæt tærring efter nærring og erkende, at der skal gøres en hård indsats for at slippe ud af gælden, eller at man alternativt skal give op, flytte i lejlighed og erkende, at man aldrig kommer til at eje noget af værdi.

Når man så siger til disse mennesker på en (synes jeg) pæn måde, at:

1. Du vil med meget stor sandsynlighed ikke kunne kreditgodkendes i noget dansk pengeinstitut.

2. Du bør sætte tærring efter nærring og få sparet noget mere op, således at du en dag kan få den gode økonomi du drømmer om.

3. Du bør overveje om ikke du kan tage noget mere arbejde i en periode, for på den måde at komme ud af gælden.

4. Du bør erkende, at bankenerne ikke er nogen velgørende organisation. De giver kun lånet, hvis de tror du kan betale lånet tilbage og de tror, at der kan tjeneste penge på dig som kunde.

… så reagerer folk tit meget agressivt!

Hvad er det lige vi skal bruge Mybanker til?

Er det til at give råd og vejledning om finansiering og om de faktiske realiteter omkring bankernes långivning, eller skal Mybanker være et gældsforum, hvor gældsramte kan sidde og bekræfte hinanden i hvor synd det er og hvor urimelige pengeinstitutterne er?

Jeg synes da helt klart Mybanker bør have det første formål.