#172178
Mor51

Jeg har også i dag fået brev fra “Bank med hjerte" med besked om rentenedsættelsen og er nu også på jagt efter et sted at placere mine frie midler uden at føle mig helt til grin. Jeg kiggede på Mybankers “Opsparingskonto uden binding" – (Trixters link, men så skal man også lige trykke på knappen “Ingen binding" øverst på siden), og her springer Helgenæs Sparekasse jo lidt i øjnene med en rente på 2,25%. Betingelsen er, at man køber forskellige mængder af garantbeviser alt efter hvor mange penge, man ønsker at indsætte. F.eks. skal man købe for 10000 kr. garantbeviser, hvis man vil have lov til at indsætte op til 300000 kr. Det lyder lidt fristende, og garantkapitalen bliver oven i købet forrentet med p.t. 4,75%.
Jeg er naturligvis klar over, at garantkapitalen er tabt, hvis sparekassen går konkurs, så derfor vil jeg gerne høre, om nogen ved, om Helgenæs Sparekasse er i farezonen.