#112300
Anonym

Den dag du slipper *helt* af med de ‘dumme’ lån så er der lige pludselig meget mere til overs til dig selv, selv om de andre udgifter og din indtægt er uændret. Så bliver lønnen lige pludselig ikke helt spist op. Så først og fremmest: Slip af med din dyre gæld. Lad være med at stifte ny gæld.

Recepten (i den rækkefølge):
– Skær ned på dine udgifter (bort med AL luksusforbrug)
– Hold dine kreditorer i ørene. Find dig ikke i rykkergebyrer, men skriv i stedet til kreditor en uge før betalingsfrist hvis du desværre ikke lige kan overholde fristen, at pengene kommer xxxx (og overhold det)
– Hvis muligt: Hæv dine indtægter og afbetal ekstraordinært.
– Først på 4-pladsen: Hvis muligt, så nedsæt renten ved at flytte lånene til andre lånegivere.

Måske ikke en ‘fed’ løsning, men den virker.
Den fede: Vind i lotto. Den virker for en 10-milliontedel af folk. For resten af befolkningen fører den en lille bitte smule længer ud i uføret.

Der er intet der tyder på at det skulle være meget bedre at investere i ejerlejlighed lige nu fremfor om et år eller to når du har fået hverdagens økonomiske problemer lidt på afstand.