#171550
Anonym

Hej

Du vil helt sikkert få besvarelser på dette indlæg, hvor folk skriver, at du skal holde dig for investeringsforeninger, da du kam investere pengene selv uden omkostninger. Dette er måske korrekt, hvis man har den fornødne tid, interesse og forstand/indsigt.

Der er faktisk lavet undersøgelser der modsiger denne påstand. Jeg kan dog ikke huske kilden.

Danske Banks Flexinvest Fri er baseret på 4 afdelinger i Danske Invest, oprettet til formålet. Som nævnt i tidligere tråde, er Danske Invest én af de billigste investeringsforeninger i Danmark, og tilmed kåret til den bedste på mange områder.

Du kan læse på http://www.danskeinvest.dk/Flexinvest, at der investeres i aktier, danske obligationer, korte obligationer og udenlandske obligationer. Ud fra din investeringsprofil, som du får gennemgået i din afdeling, finder man den rette fordeling mellem de fire afdelinger. Jo lavere risiko og kortere tidshorisont, jo flere korte obligationer og færre aktier.

Siden lanceringen har Flexinvest Fri faktisk klaret sig godt, og tabet i 2008 blev indhentet i løbet af 2008 og 2009.

Pengene er ikke tabt, hvis banken går konkurs – kun den dek af aktieafdelingen som er placeret i Danske Bank, hvilket procentuelt er en meget lille del. Det er kun kontant indestående over 100.000 Euro der er tabt, hvis banken går konkurs.

Et år ligesom 2008 vil, uanset risikoprofil, give et negativt afkast, hvilket er årsagen til, at man kun anbefaler investering i aktier, herunder Flexinvest Fri, ved en tidshorisont på minimum tre år. Med din tidshorisont, vil banken derfor ikke anbefale dig denne investering. Ikke sagt at du ikke kan opnå et godt afkast på to år, men hvis du SKAL bruge pengene inden tre år, vil du ikke have tid til at indhente et dårligt år, i tilfælde heraf.

Med din tidshorisont bør banken anbefale dig korte obligationer, eller en indlånskonto

Jeg håber du, og din kone, kan bruge dette svar.

Lykkedrengen