#112216
Anonym

Kære Linda

Det er EU-forbrugerkreditdirektivet, som du omtaler. Som jeg ser det, så mangler det stadig lige at blive vedtaget af EU-parlamentet, jf. dette link: http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/07/687&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en

(Og det i øvrigt er så hamrende træls, at alt vedr. EU altid stort set kun er på engelsk og fransk – og af og til på tysk, og man skal gennemlede flere sites (Parlamentets, EF-tidendes, Rådets, Pre-lex og også vores egen EU-oplysningens site, osv) for at finde noget om et emne, og det er så hamrende rodet, at man nærmest er ved at tude af arrigskab over, at det er så uoverskueligt. Og man finder sjældent det man leder efter).

Jeg har kigget på EU-Parlamentets site, og synes ikke at kunne se, at det er blevet vedtaget endnu (men måske jeg bare skal lade være med at pudse briller i leverpostej :-)).

Men som jeg har læst mig til, så træder direktivet i kraft 20 dage fra direktivet er blevet offentliggjort i EF-tidende, dog således at direktivteksten først skal have virkning 2 år efter direktivets vedtagelse. Det betyder i Danmark f.eks. at kreditaftaleloven skal ændres. Der kommer også nogle flere rettigheder i forbindelse med reklame – og ikke som nu, hvor lovgiver i Danmark (Forbrugerstyrelsen og Finanstilsynet) har bestemt, at man stort set ikke skal have oplyst noget som helst i forbindelse med reklame på et lån, og det man får oplyst, kan man ikke bruge til en pind.

Men direktivet omhandler som sådan ikke mundtlige oplysninger – det er mere for oplysninger i anledning af reklame og lånedokumenters indhold.

Og så er jeg i øvrigt helt enig med Morten. Det tager bare tid, og af og til, så forekommer EU ret overflødig. Og det tager nok også tid, fordi EU-s medarbejdere skal flytte fra og tilbage mellem Frankrig og Belgien 2 gange om måneden (førnævnte er den velkendte franske tåberegel). Så inden medarbejderne får tømt en flyttekasse og behandlet en sag, så skal medarbejderene jo flytte tilbage. Og tænk hvis EU var som en privat virksomhed – så ville de beslutte tingene lidt hurtigere. Man behøver jo ligesom ikke 7 år (5 år fra fremsættelse + 2 år til endelig implementering) – for det er reelt ikke specielt mange ændringer, der er gennemført med f.eks. dette nye direktiv. Men så er sags-medarbejderne jo i såvel de enkelte medlemslande og EU jo sikret solide indtægter, mens de forhaler sagsbehandlingen.

Mange venlige hilsner
Nuser

MVH/Nuser