Det er altid så fantastisk nemt at sige – den dårlige økonomi er bankens ansvar, ikke mit!

Det er i mine øjne en gennemført urimelig ansvarsforflygtigelse.

I får betalt hovedparten af udgifterne til jeres børns institutioner af kommunen. I får godtgjort tabt arbejdsfortjeneste og i får børnepenge, formentlig også tilskud til hjælpemidler, boligstøtte og hvad ved jeg!

Den der med “tabt arbejdsfortjeneste" er bagudbetalt, stiller jer ikke væsentligt ringere end almindelige lønmodtagere.
I min husstand betaler vi også selv vores udgifter for maj måned i løbet af måneden, mens vi først får maj-lønnen ved månedens udløb. Sådan er det for de fleste mennesker. I kender betingelserne, og bør indrette jer efter det.

Et eller andet siger mig, at I er sovset ind i den snotforkælede selvmedlidende velfærdsstats krævermentalitet!

Tag dog et ansvar for jeres eget liv.

Det I bør gøre, er redefinere hvad der er “strenge nødvendige udgifter" og hvad der ikke er. Der er garanteret masser af ting, som I idag opfatter som strengt nødvendigt, der kan undværes.

Eksempelvis kunne I se på boligudgiften. Flyt i en mindre lejlighed med ringere beliggend, hvor børnene eventuelt deler værelse. Det dør de ikke af. I kan sikkert også hente noget ved at gå kritisk til posten “udgifter til børn". Der er forskel på hvad der skal til for at leve et acceptabelt liv, og hvad der skal til for at livet er ideelt!