#170222
Prasmus

Nu skriver jeg alligevel lidt igen….

“Scandinotes obligationer" var en katastrofe, mest af alt fordi de mange tilfælde blev solgt som en sikker investering – det er virksomheds obligationer på ingen måde (som det jo på sin vis var). Så jeg vil mene produktet var ok, men markedsføringen og vildledende og er også i flere tilfælde kendt ulovlig med erstatninger til følge.

Nu kan jeg kun tale for hvad jeg oplever i min egen bank, og det er at der er strammet meget kraftigt op omkring information om investering. Dette nok pga. lovgivningen også er strammet op.
Selv med netbank/online investering kan jeg ikke bare investere løs på alle produkter, der er papir jeg slet ikke kan få lov til at købe, før jeg har været til et møde med min bankrådgiver og fået forklaret hvad fordele og ulemper der er ved disse, ting jeg allerrede har sat mig ind i, så faktisk synes jeg den stramning er et tilbageskridt, men for andre er det nok meget godt.

Rentefradraget (og andre fradrag som kørsel, fagforening etc.) kan jeg kun være enig i, det er hul i hovedet at andre skal være med til at betale mit eventuelle lån, eller at jeg har valgt at bo 100+ km fra mit arbejde. Men at det statsstøtte til bankerne er som at kalde kørselsfradrag for statsstøtte til benzinselvskaberne, det er lidt af en tilsnigelse, men effekten er der, det medgiver jeg gerne.

Strukturerede obligationer kan jeg sagtens se nogen fornuft og et marked for. Ideen med at man køber til f.eks. 102 og er garanteret min, kurs 100 ved udløb giver en garanti for at man max kan tabe i dette tilfælde 2%. Tilgengæld er et positivt afkast også en del mindre end hvis man selv have investeret i de underliggende papir, med den større risiko det så måtte medføre.
Det skal naturligvis lige med, at garantien for at tab max kan være 2%, naturligvis afhænger af om udstederen af den strukturerede obligation kan klare sine forpligtigelser. Går vedkommende konkurs kan tabet blive meget større, op til 100%. Derfor er det lige så vigtigt at man sætter sin ind i risikoen for om udsteder nu også kan klare sige forpligtigelser.

Jeg er faktisk selv aftager af et enkelt struktureret produkt (for et minimalt beløb) som udløber til næste år. For mig at se, er det største problem ved sådanne produkter, at de underliggende papirer skal realiseres ved udløb (en helt bestemt dato), der er ikke på nogen måde mulighed for at skyde realiseringen f.eks. et år hvis papirene er inde i en dårlig periode og man tror på bede tider. Derfor er det nok første og sidste gang jeg er aftager af et sådan produkt, men det betyder ikke at det som sådan er det dårligt produkt, det passer bare ikke til min investerings filosofi og strategi.

Der ud over er jeg meget enig med HrBentzen. Alt for mange som ville tjene hurtige penge på yderst usikre investeringen har tildens til at påråbe sig dårlig rådgivning. Der er helt sikkert en del som faktisk er blevet dårligt rådgivet eller endda vildledt, men jeg tror der er rigtig mange som godt kende risikoen men som blot synger med i koret, for går den så går den og en evt. erstatning vil jo lune…. også selvom den som sådan er uberettiget.