Nu er dette her jo et forum om banker, og ikke en social brevkasse 😉
Men jeg vil alligevel give dig et svar.

Du kan vælge at se på dette på (mindst) 2 måder.
Den ene hvor lovgivningens firkantede paragraffer skal klare alle personlige problemer, og den anden hvor du og din ekskæreste indgår en frivillig aftale.

Den med paragrafferne vil med sikkerhed komme til at koste jer begge MANGE penge, og det er slet ikke sikkert at nogen af jer vil føle jer retfærdigt behandlet alligevel.
Den anden med frivillighed, vil kræve at begge parter er interesserede i at høre på den andens argumenter, og besidder en sund fornuft.
Det kan være svært når der er (gamle) følelser der ligger og ulmer under overfladen.

Selvfølgelig vil din eks ikke give mere for lejligheden end den er værd lige nu, det vil du sikkert heller ikke selv.
Men både du og han, ved at du bragte penge ind i forholdet og anvendte nogle af disse til at købe lejlighed for. Det skal du selvfølgelig have godtgjort i videst muligt omfang, evt kun en forholdsmæssig del i forhold til fortids/nutids værdien.

At du valgte at investere i hans firma, var bare en dårlig investeringsstrategi, og du kan ikke umiddelbart forvente at få din investering hjem igen. Den er sandsynligvis tabt.

Hvis du lagde udbetalingen til bilen af dine egne penge, skal du selvfølgelig også godskrives for et beløb, men forvent ikke at du kan få hele udbetalingen tilbage, idet biler taber deres værdi uhyggeligt hurtigt. Mit gæt vil være at du kan forvente 25% af dit indskud tilbage (men det er bare et tal taget ud af luften).

Jeres fælles overforbrug har begge medvirket til, og begge må derfor dække halvdelen hver.

Ved en frivillig aftale betyder det ikke noget, hvilke værdier der står i hvis navn, da det er fornuften der skal råde.
Ved en retsmæssig afgørelse, som tager lang tid og koster meget til advokater, betyder det heller ikke ALT hvem der står på hvad, da man kan gå langt tilbage i tiden for at udrede hvem der kom med hvad. Men ved uenighed vil papirerne tælle, i mangel på andet.

Mit råd er derfor: Indgå en fælles acceptabel aftale, som BEGGE (også du) parter kan enes om. Det vil gøre begge parter mest tilfredse, også selvom ingen opnår alt det han/hun ønskede. Og lav evt aftalen skriftligt, så undgås de fleste stridigheder og tvivlsspørgsmål, men den er ikke (særligt meget) bindende alligevel. Så skal den udfærdiges af en advokat, og sikkert også tinglyses (eller noget).