#169892
Michael

Ja, det er en kedelig situation som mange desværre havner i. Hvis den ene ikke VIL betale er der ganske enkelt ingen muligheder her i landet for at hente pengene medmindre vedkommende ejer noget der kan gøres udlæg i/tvangssælges via fogedretten. Sådan er de hårde realiteter…

Mit personlige råd: Det drejer sig om 100.000 kr. Er du villig til at lukke dig økonomisk ude af alt resten af livet for 100.000 kr? Selv ville jeg – modvilligt – æde den møgirriterende regning og komme ud på den anden side som en “fri mand". 100.000 kr. er mange penge, men trods alt ikke en enorm formue. Det er ikke specielt morsomt at se frem til en livstidsdom som en person der intet kan eje. Ja, vel er det uretfærdigt at din eks får foræret 100.000 kr. og bliver gældfri ligesom dig, men der er bare ikke noget alternativ hvis du vil videre. Men KAN du leve med intet at eje resten af livet kan du jo vælge det istedet og så i det mindste glæde dig over at din eks bliver sat i samme situation.