#112096
Emerpus

Der er mange faktorer og de varierer sikkert også fra sted til sted. Generelt vil jeg dog mene at man kan opdele nogle af kriterierne i 3 hovedgrupper:

1: En beregning af dit rådighedhedsbeløb ud fra din nuværende økonomi. Er der overskud til at betale mere gæld end man evt. har i forvejen?

2: Din evne til at vise at du er god betaler. RKI er oplagt et grimt sted at stå i den forbindelse, men renter af for sent betalt skat på selvangivelsen eller andre indikationer om dårlig betalingsadfærd kan også tælle hårdt i bedømmelsen.

3: Stabilitet, hvilket siger noget om risikoen for at dine økonomiske forhold vil ændre sig (til det værre). Man kan f.eks. se på hvor længe man har haft same arbejde, bolig, pengeinstitut, A-kasse m.v. Mange skift eller kort tid samme sted vil sandsynligvis være med til at give dig en mere risikofyldt “profil".