#167530
Anonym

Mojn KristianHe

Jeg ville tage det ganske afslappet. Fokusér på at nedbringe gæld og skær gerne ind til benet. Få Jeres konti over nul, men behold kreditmulighederne. Betal den dyrest forrentede gæld af først.
Glem udlandsferierne og alle de smartass storby-fimserier (spise ude/cafe) en tid.
Gør hvad I kan for at fylde hullet. Køb billigt ind til hverdag, spar på strøm, vand og varme, se om I kan nøjes med den mindste TV-pakke, skift til den billigste internetforbindelse, tjek forsikringer, overvej at nøjes med A.kasse…mange bække små.
I vil hurtigt kunne komme op til overfladen igen. Jo hårdere I skærer ind til benet, des hurtigere får I luft. Nice to have eller need to have. Hav det med i hovedet altid.

Måske har I barn/børn. Med jævne mellemrum er der tilbud på bleer. Lav grød og mos selv.
Lav en børneopsparing og indbetal maximum, 250 kr/mdl på barn.

I kan komme på fode på et års tid eller før. Det afhænger af hvor effektivt I går til værks.
Med andre ord: Bliv rigere ved at leve som en fattigrøv. Det gør vi og det har vi aldrig fortrudt. Hellere have penge, end at have brugt dem !!!

Som sagerne står pt. med Amagerbanken, så tag en slapper. Det besværliggør muligvis mere end det gavner, at skifte pengeinstitut. Det er vigtigere for Jeres situation fremadrettet, at I har styr på hver en krone og hvor de havner.

Mojn fra Brian i Sønderborg ;o)