Jeg taler om den situation, hvor fogeden må tømme lejerens lejlighed og udsætte ham/hende af sin bolig, fordi han/hun (trods diverse advarsler) ikke har været i stand til at betale.

Og ja, det er sandt, at det også er forfærdeligt for den udlejer, der skal tage konsekvensen af, at en lejer ikke betaler. Men jeg er interesseret i at høre den menneskelige historie bag en lejeudsættelse og derfor at kommme i kontakt med en lejer, der er blevet sat ud af sin bolig på denne måde. Hvordan kan et menneske komme så langt ud, at han/hun til sidst lukker øjnene for de rudekuverter, der dumper ind af brevsprækken på trods af, at en lejeudsættelse kun vil give ham/hende ENDNU mere gæld?