Jeg synes det er prisværdigt at nogle forsøger selvstændigheden fremfor blot at ride med på det danske sikkerhedsnet. Og jeg synes faktisk at disse mennesker det går galt for skulle hjælpes på en eller anden måde. Problemet er bare. Hvis du i Danmark foretager noget der afviger blot lidt fra gns. befolkningen, så er det ris til egen røv når noget går skævt, ja faktisk behøves det ikke at gå skævt, de danske love kan sagtens ødelægge livet for folk der blot ønsker at gøre noget som den resterende 95% ikke normalt gør.

Nok om det. Hvis man som du har en lille mio. i gæld pga. et mislykket forretningstagende, så er du færdig økonomisk i dette liv. Skulle det lykkedes at få afbetalt gælden så er du sikkert så gammel at du ikke kan nå at spare op til pension, og så er du jo lige så dårligt stillet som før.

Jeg havde en kammerat som gik selvstændig. “Havde" fordi jeg ikke ser ham så tit længere. Han mistede en mio. pga. et andet firma gik konkurs. Han blev registreret i alverdens registre og kunne ikke låne til noget som helst. Huset gik på auktion, på trods af, at der ikke var nogen friværdi deri. Dette dermed kun øgede gælden, og de dårlige registreringer. Hvornår tror I han er ude af alt dette? Svaret er nok “aldrig". Kreditorer kan blot forny gældkravet hver 5. år, og dermed køre det (næsten) uendeligt.

Før det gik galt bidrog han med et klækkelig overskud på handelsbalancen foruden mange skatter og afgifter. Godt for Danmark og alle socialrytterne. Men da det gik galt var der ingen der hjalp ham. Intet kunne gøres. Rentefrit lån, lav-rente lån eller gældssanering – intet kunne han få.

Efter et halvt års tid som ledig skulle systemet sende ham ud på arbejdsmarkedet, med det resultat at en stor del af hans løn blev tilbageholdt af kreditorer. Faktisk så meget at han ikke kunne betale sin lejlighed, og boligtilskud kunne han selvfølgelig ikke få da hans bruttoløn var for stor.

Vi har et dejligt socialt netværk her i dette land, bla. betalt af mennesker der skaber overskud på betalingsbalancen ved at sætte lidt mere på spil end de fleste, men den dag hvor noget går galt, så er kassen lukket for disse mennesker, mens dem der aldrig har gjort en skid for samfundet blot kan sutte bryst i det uendelige.

Min kammerat var smart nok til at flytte til et andet land for at undgå de danske tilstande. For som han sagde, dette her er kun for ægte socialister. Man kan ikke knokle de første 10 år efter ens uddannelse og så derefter skifte til at være gns. dansker. Og det må man jo sige at han har ret i.

Det blev noget at en lang smører. Blot vil jeg sige at jeg er helt enig i at der er forskel på hvordan man havner i RKI og lignede kartoteker. Nogle fordi de var uheldige, andre fordi de var (er) dumme.

Min kammerat hører til førstnævnte. Han ville ikke finde sig i de tilstande han var båndlagt til. Han løste ikke problemet på reel vis, men han fandt løsningen på at komme videre i livet. Dette er et eksempel på at de smarteste altid finder en udvej.