#167082
nielsens

Jeg taler slet ikke om vi rimeligt velbevandrede kunder, men om de ældre medborgere, som både “snydes” af banker og telefonselskaber, fordi de ikke har mulighed for at følge med i et mere og mere avanceret samfund. Faktisk er det en vigtig politisk opgave at forsvare og bistå dem. De var med til at bygge vores samfund og fortjener ikke, at vi nu tager fusen på dem. Lad mig give dig et andet eksempel fra fru Hansens liv: for nogle år siden havde hun betalt for meget i skat og fik en check med overskydende skat. Den lod hun ligge, til jeg så den, for hun kunne ikke gennemskue, at det var en check. Og bhun er hverken senil eller dum. Men hun har måske aldrig i sit liv set en check indlejret i en oversigt på flere sider.