#167034
Anonym

Pensionsinfo er absolut et brugbart værktøj. Jeg har imidlertid oplevet, at der ikke kan indsamles data fra alle selskaber, og for eksempel Nordnet leverer ikke oplysninger til pensionsinfo.

Lovmæssigt har man selv ret frie hænder til at konvertere kapitalpensioner og fastlægge startdato og udbetalingsperiode for ratepensioner. På pensionsinfo kan man ikke foretage beregninger baseret på omlægninger i forhold til “standard aftalen" og der kan kun vælges én start dato for udbetaling af ratepension/livrente. Men hvis man har flere ratepensioner, kan man jo vælge at udbetale den ene pension i de første 10 år og en anden pension i de efterfølgende 15 år, afhængigt af ens behov. Og her har man brug for mere individuel rådgivning.

Endelig skal man også indregne privat opsparing og friværdi i fast ejendom i sine pensionskalkuler. Det betyder bl.a. at vurdere, om man skal sælge sin ejerlejlighed eller hus for at flytte til en mindre lejebolig, eller tage et nedsparingslån med med henblik på et senere salg. Og hvad ville konsekvensen være, hvis man vælger at bosætte sig i et andet land som pensionist?

Det er selvfølgelig en luksus at kunne gøre sig den slags overvejelser, men ikke desto mindre er det en relevant problemstilling for en del mennesker.