#111754
Michael

Der er masser af eksempler på det modsatte. Banken må jo have vurderet din økonomi til ikke at kunne bære et større realkreditlån eller så har der været andre årsager til afslaget, men selvfølgelig er en RKI-registrering en stor hæmsko ved låneansøgninger, da du jo har vist at du har misligholdt tidligere låneaftaler. Jeg er dog ikke enig i, at man er totalt afskåret fra at låne i banken med friværdi i huset og en RKI-registrering, men det kræver et godt forarbejde i form af et grundigt budget og tilbagebetalingsaftale. Hvis du bare går ned i banken og siger “Kan I hjælpe?", så er døren lukket på forhånd.

Og læg så lige mærke til alle dem der skriver her efter hjælp: I næsten alle tilfælde skriver de: “Hvor kan man låne penge så man kan blive slettet i RKI?". Ingen skriver: “Hvor kan man samle sin gæld til en lavere rente og herved komme ud af gælden hurtigere?" Hvorfor tror du det er tilfældet? Det kan kun være fordi vedkommende vil låne flere hurtige penge, som så heller ikke vil blive betalt tilbage.