#166224
Michael

Nej, jeg spår ikke at flexrenten ikke kommer over 4% de næste 4-5 år. Derimod er det langt mere SANDSYNLIGT, at flexrenten holder sig under 4% end at den lange rente stiger til 7-8% OG falder 2-3-4% point inden for samme tidsramme.

Som jeg nævner er den 30-årige rente et udtryk for hvad investorerne forventer i afkast på den lange periode. Der skal ske drastiske ændringer i økonomien hvis forventningen pludseligt skal gå fra 4% -> 8%.

Og for nu at svare trådstarter:

Brug opsparingen på at betale ned på pantebrevet. Det giver en årlig rentegevinst på 7,25% uden risiko som ikke fås bedre andre steder. Hvad RD-lånet angår er det jo helt en smagssag om man er til risiko/lave renter eller sikkerhed/højere renter og så selvfølgelig ingen anelse om hvad der sker i fremtiden uanset hvad man vælger. Mit eget valg vil uden tvivl være F1 for RD-lånet. Restgælden er trods alt ikke voldsom stor og en rentestigning til 6% (fra nuværende 1,5%) vil betyde en ekstraregning på 650 kr/md efter skat. Og som sagt kræver det en rentestigning fra 1,5% -> 6%. Modsat er besparelsen her og nu på mere end 2000 kr/md efter skat og den sum penge kunne man jo vælge at spare op som buffer ved evt. rentestigninger.