#165920
Signebjørn

Hvis du indfrier til termin slipper du for at betale differencerenter. Dem skal man betale, hvis man opsiger lånet i utide, dvs inden der er to måneder til næste termin. Dette skal man for at investoren af dine obligationer ikke skal stå ringere. Du kan dog trække differencerenterne fra i skat også.

Hvis du indfrier dit lån her og nu, skal du betale disse differencerenter. Hvis du venter, skal du betale en højere ydelse på dit lån frem til indfrielsen. Derudover er der den risiko, at du ikke ved hvad renten på F5 er om nogle måneder.

Husk at når du skifter til et F5 lån, så er det som regel dyrere for dig at indfri lånet før tid, hvis du en dag skal det.