#165458
Anonym

Fejl bliver først synlige, når man HAR klikket “send".

Jeg er en af de “idioter", der ikke har overskud, eller måske snarere slet og ret ikke gider at sætte mig ind i “alt det med småt", og håber derfor lidt naivt på, at der snart er en der kommer med en færdigpakket løsning (gerne med punktopstilling), for hvilken bank man skal spadsere ind i, og ikke mindst; sige hvad.

Jeg fornemmer jo at der løber penge ud af kassen, men er åbenbart ude af stand til at finde et alternativ. Den pinefulde Skandia-nedslagtning, har taget mig med på et hæsligt styrtdyk helt oppe fra min uforbeholdne begejstring over Skandia, ned til decideret væmmelse over EIK, og min fascination og interesse for bankverdenen har taget et voldsomt dyk i den forbindelse.

Selvom jeg stadig kunne fælde en tåre ved tanke om Skandia, ligger det nu endelig klart at Skandia.no ikke køber os tilbage (på trods af min knæfald-email til den ansvarlige), så hvis Lolland ikke kommer med et helt fantastisk løft, så ER jeg altså smuttet.

Jeg håber at nogen af jer bankspecialister, der har viden på området, og overskud til at vurdere, vil komme med nogle friske bud på “den ultimative løsning" i den kommende tid, (efter Lolland har spillet kortene ud).

Desværre havde jeg kun fantasi til et besøg hos DB, og ærligt talt, så var jeg ikke ovenud imponeret over hvad de havde oppe i ærmet.

God jul allesammen, og tak for mange gode indlæg!

Mvh CD