#165426
Soleil

Til JPUSA

Hvorfor skulle det ikke gå? Enhver kan skifte bank når som helst, man er aldrig stavnsbundet, og den bank, man flytter fra, er altid forpligtet til at forrente ens indskud fra den dag, pengene er indsat, til den dag de hæves. Hvis man ingen (bank)lån har, er det meget nemt at flytte, det har jeg gjort 6-7 gange i de sidste 30 år, nemlig hver gang en bank ikke længere er konkurrencedygtig mht renter og gebyrer.

Lån og Spar har lavet et koncept, der er meget indviklet, og som faktisk kræver, at man holder nøje øje med udgifter og indtægter og laver beregninger i forhold til andre banker, for de 5%, banken giver for lønkontoen, forsøger den på mange snedige måder at få ind igen på anden vis. Så hvis man er kunde i banken, gælder det om at finde ud af, hvad nettorenten egentlig er og så sammenligne dette tal med andre banker.