#111652
fk2001

En af mine naboer arbejder i en bank. En dag hvor vi snakkede om hvordan nogle mennesker driver deres økonomi, fortalte han om en kunde der var kommet ind i banken for at låne en mindre sum penge til en bil. Min nabo regnede lidt på det. Der var ikke for meget at rutte med, men manden virkede økonomisk fornuftig. Min nabo spurgte manden om han kunne skaffe en kautionist. Det mente han ikke at han kunne, men han lavede en del sort arbejde som gav en stabil indtægt, og vupti kom der flere dokumenter på bordet der anskueliggjorde indtægten fra den sorte del, en ikke ubetydelig forskel. Min nabo sagde så at banken ville kigge på sagen og give besked.

Min nabo fortalte mig at banken, som et led i terrorbekæmpelsen, er forpligtiget til at anmelde ulovlige, eller mystiske pengetransaktioner de får kendskab til ved kunder. Derfor blev sagen anmeldt. I dette tilfælde var der (nok) ikke tale om terrorlignende tilstande, men sagen ruller alligevel da Skat inddrages i sagen og holder derfor et vågent øje med den pågældende person. Det samme gælder for personer der indsætter større beløb eller gentagne gange mindre beløb på deres konti. Dette skal også registreres, og rapporteres.

Så konklusionen bliver. Indkomst der ikke kan dokumenteres, eller man ikke ønsker at dokumentere, skal holdes væk fra det offentlig, ellers bliver man holdt øje med og kommer en eller anden dag til at stå til regnskab for pengene. Det bedste er derfor at købe noget ekstra for pengene, noget der ikke er synligt i det offentlige system.