#165272
Anonym

1) Du skal ikke betale selskabsskat i en enkeltmandsvirksomhed. Du forskudsregistrerer derimod forventet overskud af virksomhed og betaler deraf a conto skat og AM-bidrag i løbet af året.

2) Du kan fratrække udgifter, som er med til at erhverve, sikre og vedlige indkomsten. D.v.s. du kan fratrække udgifter, som er relevante for din virksomhed f. eks. telefon og internet. Du kan derimod ikke fratrække udgifter til studiebøger og tv m.v. idet disse er af privat karakter.

3) Prisen på revisorbistand afhænger af omfanget af det arbejde du skal have udført. Et forsigtigt bud vil være omkring 10 tkr.+moms for bogføring, momsangivelse samt årsregnskab og selvangivelse.

4) Du behøver ikke være momsregistreret, hvis du har en årlig omsætning under 50 tkr. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du rammer grænsen bliver du momspligtig af hele omsætningen, og ikke bare den del der er over 50 tkr. Såfremt du bliver momsregistreret har du også fradrag for moms af virksomhedens driftsudgifter.