#165192
Janus007 (2)

Jeg har masser af argumenter og har tidligere også argumenteret ret kraftigt….

Sikring af, privatlivet på internettet kan ikke opnås under et monopol, da kopiering af oplysninger ikke indebærer reelt tyveri. Sikring af oplysninger om personers privatliv, kan kun beskyttes af det enkelte individ, der selv vælger hvor og hvordan oplysninger opbevares, baseret på deres vurdering af konsekvensen ved publicering. Derfor er det netop kun muligt at bevare privatlivet, ved at forbrugerne får mulighed for frit at vælge, hvor de vil opbevare deres oplysninger og lægge deres tillid.

Findes der et stort behov for at beskytte privatlivet, vil der være en efterspørgsel efter sikre systemer, der beskytter informationer, så de kun er tilgængelige for de nødvendige personer.

Vælger Jan at handle i Netto, en butik hvor andre også handler, ved han også, at andre vil komme i besiddelse af den information, at Netto er hans foretrukne butik at handle ind i, samt måske et indblik i hans indkøbsvaner. Det er helt op til Jan selv at beslutte om, der er en risiko ved, at denne information bliver tilgængelig for andre. Hvis han føler et behov for at holde det hemmeligt, vil han måske bede en anden, han har tillid til, at handle ind for ham, eller måske vil han slet ikke handle ind i Netto, men vælge en anden butik.

Når et monopol som NemID så oprettes, bliver omkostningerne for de personer, der ikke ønsker denne sikkerhed, enormt høje, og de personer, der ønsker rigtig god sikring af deres privatliv er pludselig trukket ned til den laveste fællesnævner.

Der er mange grunde til, at det kan være fornuftigt at sikre sit privatliv, men løsningen findes ikke ved at tillade et monopol på området, der blot sætter folk i bås og giver flere en fornemmelse af at blive overvåget.

I forbindelse medprivatlivet ligger også spørgsmålet om identitetstyveri, hvor en borger rent faktisk bliver frarøvet sin personlige identifikationsnøgle, og ikke længere er i besiddelse af den. Læs mere om det i vores tekniske artikel omkring NemID’s centrale lager for personlige nøgler.

Jeg savner dog nogle argumenter fra dig om hvorfor du ikke kan se hvor DK er på vej hen!