#164668
Anonym

Jeg vil lige for god ordens skyld sige, at jeg nu har haft en klage inde og vende ved klageafdelingen og i dag blev kontaktet telefonisk af en medarbejder i førnævnte afd.

Hun kunne forstå at sagen ikke var korrekt håndteret, hun var meget forstående overfor min situation og kunne godt følge mig i, at jeg benyttede min mulighed i banken som sidste udvej når SKAT lavede en brøler, som jeg ikke havde indflydelse på.

Jeg aftalte med dem, at der blev udsat en måneds afdrag på lånet, hvorved jeg nu får tilbageført 1.300 kroner for december samt en låneaftale der skal ændres men samtidigt betaler hun nu de 600 kroner i gebyr, det ellers ville have kostet mig.

Vi fik derudover en grundig samtale over hændelsesforløbet og jeg føler, at sagen nu er lagt på is. I hvert fald fik jeg nogle gode råd til hvordan jeg kunne håndtere en strid bankrådgiver, hvis der skulle opstå problemer fremover, hvilket jeg selvfølgelig ikke håber. Skal jo helst ud af den her afbetalingsaftale uden flere uforudsete ændringer og længere løbetider.