#164118
Anonym

Der er jeg så uenig – og ikke kun fordi jeg selv er i situationen. Vi kan vel blive enige om, at det er en rigtig god ide at bo sammen i længere tid inden man gifter sig således at man lærer hinandens vaner at kende på godt og ondt – inden man komplicerer tingene ved at gifte sig. I denne periode mener jeg ikke at forsørgerpligten skal gælde – det vil jo bare give en økonomisk fordel i at gå direkte fra datingstadiet til ægteskab og det vil formentligt resultere i flere skilsmisser! Nej, man skal have lov til at bo sammen og lære hinanden at kende inden økonomien skal blandes sammen. Vi bor sammen ja, men har da stadig hver vores indtægt og hver vores konti – og sådan syntes jeg også det skal være.

Ja, han betaler lidt mere til de ekstra ting såsom ferie, gave og det at gå ud at spise – men jeg ville da blive skingrende sindsyg hvis ikke jeg kunne bidrage med noget økonomisk set. Jeg kan i forvejen ikke hjælpe nok til med de daglige ting såsom rengøring, tøjvask og opvask på grund af min sygdom – hvis jeg så heller ikke kunne bidrage med noget til økonomien og han skulle betale alt, ja så ville jeg da føle mig helt udulig og nok opfordre ham til at finde sig en anden! Jeg har det i forvejen skidt så hvis man fjerner den sidste selvrespekt for folk i min situation så stiger selvmordstatistikker gevaldigt! Og nej, det var ikke en ide jeg har – blot for at understrege at folk altså har brug for at føle at de også bidrager lidt.