#163418
Krisser

Igen vil jeg opfordre til at læse hvad jeg skriver. Mit svar omhandler udelukkende Nationalbankens udlånsrentes direkte betydning for bankernes fundingrente. De tal jeg henviser til, dokumenterer meget tydeligt, at denne er af meget lav betydning. Hvad du ellers fortolker på baggrund af mit indlæg, står helt for egen regning.

Under finanskrisen, var Nationalbankens udlån til bankerne oppe på knap 400 milliarder kroner. Dette er stadig under en fjerdedel af Danske Bank, Nordea og Jyske Banks samlede udlån alene. Betydningen dengang var klart højere, hvilket som bekendt også resulterede i en højere rentemarginal. Det giver dog ikke mening at henvise til forholdene under finanskrisen, når denne tråd omhandler indlånsrenten i dag.