#163124
Anonym

Slagger, hvilken bank har du?
Hvis du har Danske Bank, så finder du i netbanken en fremragende budgetfunktion, hvortil du kan knytte regnskab med kategorisering af de faktiske posteringer på dine konti. Hvis du gerne vil se indtægter og udgifter fordelt på kategorier i en grafisk præsentation, så er det også muligt.
Jeg har tidligere brugt budgetfunktionen i Eiks netbank, som jeg har været meget glad for. Her kan budgettet kun kobles op med en enkelt konto, og det er ret tidskrævende at slå det i gang.
Hvis du derimod er kunde hos Nordea, så forstår jeg godt du kigger dig om efter noget bedre – deres budgetfunktion er bestemt ikke noget de kan være stolte af.
Jeg har også kigget på et par andre løsninger uden at finde noget der kan matche DB på det punkt.