#162570
Anonym

Det kan kaldes diskrimination og det var mest ment for lige at gøre opmærksom, på at den slags altså finder sted fra bankernes side. Vi fik det selvsamme afslag i to forskellige banker og har nu kontakt til en 3. bank som er noget mindre. De er umiddelbart lidt mere positive, men vil have at vi skal have været kunder der i min. 6 måneder før vi snakker huskøb med dem. Så nu må vi skifte bank og så vente yderligere et halvt år for at se om den 3. bank er med på det.

Da vi brokkede os i den første bank og mente, at det da netop var diskrimination gjorde de opmærksom på, at hvis min kæreste fik overtalt både søskende, forældre og bedsteforældre til at flytte til Danmark så ville hans tilknytning til Holland være så lille, at de så troede på, at ville blive i Danmark! Hans søster kan vi måske overtale, men forældrene og bedsteforældrene får vi aldrig med på at de skal starte forfra i et land hvor de ikke kan sproget blot for at vi kan købe et hus.