Hvilken pris der skal handles til, bestemmer sælger og køber sammen – man har ikke noget krav på at købe til en bestemt procentsats, blot fordi man er arving i et dødbo. Derimod gælder de sædvanlige regler for prisfastsættelse ved familieoverdragelse: Medmindre man handler til markedsprisen, tillader Skat uden at gøre indsigelse en handelspris, der er +-15% af gældende ejendomsvurdering.

En beregning af økonomien i boet og fordelingen til arvingerne kan se sådan ud:

– Vi antager at huset handles til 1,8 mio kr. Udgift til tinglysning og advokat lader vi boet betale – anslået 20.000 kr. Hele boets værdi er derfor:
1.800.000 – 20.000 + 3* 90.000 = 2.050.000.
Arveafgiftsberegningen har en bundgrænse på 264.100 kr., og der beregnes 15% af resten, hvilket giver 267.885 kr., som skal betales til staten.
I alt til deling mellem 3 søskende er der så 1.782.115 kr., 594.038 kr. til hver.

Hvis holm20 er køberen, kan han for eksempel indskyde 500.000 kontant i handlen og optage et kreditforeningslån på de resterende 1.300.000 kr. De overskydende penge fra arven anvendes til betaling af registreringsafgift på lånet og lidt istandsættelse på huset.

Spørgsmålet er nu: vil bank/kreditforening acceptere at låne 1,3 mio kr. til holm20? Umiddelbart ser beløbet fornuftigt ud i forhold til indtægten, men det trækker i negativ retning at være alene om købet.

Det bedste at gøre er at gå i banken og spørge. Bankerne har modeller til beregning af udgifter for husejere og sætte disse i forhold til indkomsten og kan i løbet af en times tid vise, om det er fornuftigt at blive husejer på det forhåndenværende grundlag. I banken kan der også laves lidt simulering på konsekvenserne af forskellige handelspriser – hvis handelsprisen kan presses ned til 1,6 mio kr. vil hver arving få knap 60.000 kr. mindre udbetalt, men det vil måske gøre, at banken kan sige ok til en handel.

Det værste, der kan ske, er at banken siger nej, men det er da bedre end slet ikke at ha’ prøvet.