#161972
Forbrugeren

Nu har jeg kun OpenOffice og i den der hedder funktionen FV, jeg vil tro, at den hedder det samme i Excel. I den skal du som første parameter angive renten i procent per termin, antallet af termin i anden parameter, ydelsen i tredie parameter og endelig lånets størrelse i fjerde parameter. Det er vigtigt, at tredie og fjerde parameter har forskellig fortegn. Har de samme svarer det til, at du har en formue og sparer et beløb op hver termin eller omvendt, at du har et lån og låner yderligere et beløb hver termin.

Bare for at angive et eksempel. Bruger vi månedlige terminer, har et lån på 1.000.000 med en årlig rente på 2 % og du betaler 4.000 om måneden i 5 år (=5*12 terminer), så skal formlen se ud som følger
=FV(0,02/12;60;-4000;1000000). Dette giver, at der er en restgæld på 852.889,5. Dette er kun en cirka beregning i forhold til realkreditlånet. Den reelle restgæld vil være lidt anderledes, fordi det ikke kun er den formel, som bliver brugt af realkreditinstitut, det kan du se på, at din ydelse bliver lavere kvartal for kvartal, hvis du afdrager på lånet.