#161618
Anonym

Jeres usikrede gæld er meget høj i forhold til jeres indkomst, og det vil derfor være helt umulig for jer at låne penge til et boligkøb – også selv om vi taler om en bolig til 750.000 kr.

Efter endt uddannelse har I en mulighed for at købe bolig, men det vil så afgjort være en god ide at få høvlet den usikrede gæld ned under 100.000 kr. inden i skal købe bolig.

Problemet med et boligkøb er, at der løber mange omkostninger på låneoptagelsen.

I skal regne med:

1. 40-60.000 i tinglysning af lånedokumenter, lånesagsgebyrer mv.

2. 20.000 til advokat + tinglysning af skøde

3. 75.000 – 100.000 til ejendomsmægler, den dag i skal sælge boligen.

4. Der mulighed for kurstab.

Dvs. banken må tænke sådan her.

Hvis vi nu låner dette par penge til køb af en bolig, så vil de være insolvente med 320.000 – 340.000 fra start.

Hvis I så skulle komme ud for et problem og må sælge akut, så skal vi lægge op til 100.000 oveni til ejendomsmægleren og boligpriserne kan i mellemtiden være faldet 200.000.

Dvs. så står i pludselig med en gæld på over 600.000 kr uden nogen sikkerhed for banken.

Det bedste for jer er derfor at leje en lidt større lejebolig ind til I har fået færdiggjort uddannelsen og fået afdraget jeres forbrugslån.