Det er lige netop det jeg regner med.

Når jeg ser på de generationer som vokser op nu, mine egne børn inklusive, så er de vokset op med internettet og en række andre elektroniske medier og hjælpemidler. De dygtige er gode til både sprog og andre fag og ikke mindst intelligente. Når de ser, at man i Danmark skal betale i gennemsnit 55 % skat og afgifter, dem selv nok snarere 65 – 70 % i skat og afgifter og de ikke får bedre velfærdsvilkår ind i langt de fleste europæiske lande, som har samlet skatter og afgifter i niveauet 30 %, de kan få mere i løn, fordi dem med god uddannelse får en rigtig dårlig løn i Danmark (hurra for janteloven), så vil de være tilbøjelige til at søge til udlandet.

Hvem bliver så tilbage. Det gør dem som ikke kan klare sig selv, plus nogle enkelte idealister.

Når jeg ser på min egen branche, så kan måske 90 % af medarbejderne uden problemer flyttes til f.eks. Schweiz eller London. Halvdelen af jobbene kan endda flyttes til helt andre tidszoner, såfremt det skulle være formålstjenestlig. Og her taler vi om en af de brancher med højest gennemsnitsløn og dermed blandt dem som bidrager til at f.eks. Monesieur’s kan opretholde sit liv og velstand. Det samme gælder for de fleste andre højtlønnede brancher, at de uden problemer kan flytte medarbejdere til udlandet.

Novo er et pragteksempel herpå. De er godt i gang med, at flytte deres hjerteblod (forskningen) til udlandet. Det er både til Schweiz såvel som til fjernøsten. Grunden til at de gør det, skyldes flere ting, men de bunde alle i det ekseptionelle høje danske skattetryk. Pga. verdens højeste skattetryk er der ikke særlig stor gevinst ved at uddanne sig i Danmark, derfor har de svært ved at finde danske kandidater. De udenlandske de kan bruge vil til gengæld ikke til Danmark, fordi Danmark har verdenens højeste skattetryk. Så fat det dog Monesieur og ligesindede, at hvis vi ikke sænker skattetrykket og gør det mindre progressivt, så vil Danmark miste mere og mere velfærd indtil velfærdsstaten er helt afmonteret og Danmark står i en situation, hvor vi håber, at bare vi dog var ligeså godt stillede, som Grækenland var for et par måneder siden, dvs. på statsbankerottens rand.