#160686
test

kære solid. Det du skriver er direkte forkert.

“Men bankrådgiveren havde ikke ret (i alt fald ikke juridisk) til at nægte, det er ikke hans depot, og han er ikke værge, men derimod sælger. Men han havde måske nok en moralsk ret til at sige til dig: “Er det virkelig i din mors interesse at låne dig alle disse penge?”

hvis du lige genlæser indlæget står der klart: “Jeg overtager i starten af 2008 med fuldmagt ansvaret for forvaltningen af værdipapirer i min mors aktiedepot”

Der hvor du solid er helt galt afmarcheret er at banken manden bare er en sælger. Han er ikke kun sælger men også en formue forvalter. Skulle bank sælgere måske give alle der kom ind af døre lov til at hæve Jens Petes penge bare fordi de siger at de er jens peter eller har fået lov til det af Jens peter? Du mener også at det skulle ha betydning om spørgere er ene arving? hvordan da det og hvordan skulle banken sikkert kunne fastslå det? Det gør skifte retten. En fuld magt har ikke mere “magt” en arvings hænder ind den “magt” den ville give til alle den var udstedt til.

Det banke SKAL forholde sig til er fuldmagten. En fuldmagt til “forvaltning” er ikke en fuldmagt til at låne pengene ud til sig selv. Det er faktisk bankens pligt at stoppe denne transaktion.

Men men der står altså en sikker vel menenene person i en bank og beder om at få nogle aktier solgt og siger at at