en fuldmagt til at handle på en andens vegne er ikke en fribillet til at foretage en hvilken som helst dispustion. Man kan f. eks. ikke bare forære det hele til kattens værn og så senere forsvare sig med at det havde man da fuldmagt til.

Jeg vil som sagt fast holde at selv en ubegrænset fuldmagt til at råde over morens formue IKKE er det sammen som at man bare kan låne penge ud af depotet til sig selv.

Som jeg læser indlægget var der yderlige tale en fuldmagt der var begrænset til at styre morens inverseting altså handle inden for depotet. Det ville naturligvis også betyde at man kunne have solgt aktierne MEN IKKE låne penge ud til sig selv. Havde man forsøgt at gennemføre dette havde det efter min mening været bankens PLIGT at stoppe det. Der skule som absolut minimum have været lavet et låne dokument således at det var moren selv der aktivt lånte pengene ud.

Det er uden betydning om personen på det tidspunkt hun eller han disponere mener at hun er ene arving. Det har ingen relevans i forhold til vurderingen af fuldmagten og hvordan man kan handle inden for dens gyldighed.

Spørgsmålet om antallet af arving er noget skifteretten behandler og der kunne f.eks. være et testamente som kun testator kender til eller andre der ville gøre retmæssig krav mod boet.

Det er i øvrigt meget vanskeligt ja nærmest umuligt at få personer gjort umyndig bare fordi de bliver lidt gamle og sløve i det.

Så slå dig til tåls med at du ikke var ret meget klogere ind rigtigt mange den gang.