#159764
Anonym

Problemet for de mange Amagerbank-aktionærer der stiger på vanvidsekspressen er, at man skal have råd til at køre turen helt igennem, hvis man skal have bare det mindste håb om at nå i mål.

De aktionærer, der allerede havde en stor portion aktier i Amagerbanken, og som ved den første aktieemission måtte 3-doble for at fastholde værdien og nu igen må doble indskuddet flere gange er, at de ikke ved hvor mange aktieemissioner Amagerbanken skal igennem endnu, for at nå tørskoet i land.

Er dette den sidste aktieemission, eller kommer der een til og endnu en?

Hvor længe kan og vil Ree blive ved med at finde 3-4-500.000.000 kr at skyde i Amagerbanken i et spinkelt håb om at gendrive noget af det tabte terræn.

Det forbandede for de eksisterende aktionærer er, at favørkursen, som de nye aktier udstedes til, i helt ekstrem grad udvander de gamle aktier, som så bliver stort set værdiløse.

Denne gang siger man til aktionærerne. Enten så fordobler du dit aktieengagement med banken, eller også har du tabt stort hele din nuværende aktiebeholdning.

Folk må stå i et vanvittigt valg:

Skal vi gå med igen, selv om vi øger vores risiko og kommer til at ligge med alt for mange penge i Amagerbankaktier?

Kan vi overhovedet låne pengene?

Fodrer vi ikke hunden med dens egen hale? De fleste små-aktionærer og og mange af de store ejendomskunder skal formenlig i Amagerbanken for at låne penge til aktiekøbet. Hvordan spiller det lige? Amagerbanken får jo ikke nye friske penge ind i kapital, men de flytter bare penge rundt i banken når eksisterende kunder låner til at købe aktier?

Hvis man fodrer hunden med den egen hale, vil det ikke forværre risikoen i Amagerbanken? Hvis ejendomsspekulanter og privatkunder er helt oppe på det sorte af neglene når de låner til aktiekøbet og renten så stiger, eller de bliver syge eller arbejdsløse, så vil Amagerbanken også tabe penge her, og tabene vil i sidste ende føre til, at Amagerbanken igen tvinges ud i en ny aktieemission. Her vil aktionærerne (som også er kunder) komme endnu mere op på det sorte af neglende og skulle ud i endnu mere risikabel belåning!

Det holder ikke og til sidst bryder korthuset sammen, og man vil indse, at der slet ikke er de værdier i Amagerbanken, som påstås. Tusindvis af familier kommer i klemme og skal slås med Amagerbankens kæntring resten af livet.

Jeg siger – tag tabet nu, luk Amagerbanken, og spar Aktionærerne for flere prøvelser!