#111088
Emerpus

Hej, nu ved jeg ikke hvad du betaler i rente på dit banklån (prioritetslån?), men der kan højst sandsynligt godt være lidt at spare ved at omlægge dette til realkredit. Prioritetslån kan generelt ikke svare sig i forhold til realkredit (måske Skandiabanken undtaget), med mindre man har et stort positivt indestående på den tilhørende konto, og alm. banklån er normalt endnu dyrere. Den gode friværdi giver dig alle muligheder, så det er om ikke andet værd at få regnet på.

Mht. kurser på de kommende SDO-lån er vi vist ude i gætværk, men efter hvad jeg har hørt, skal du ikke regne med at de bliver bedre end på de eksisterende realkreditobligationer, tværtimod. Mindre serier af obligationer og evt. længere løbetid kan betyde lavere og mere svingende kurser, så vidt jeg er orienteret.
Selve indførelsen af SDO påvirker nok ikke dit nuværende lån synderligt, men der har dog været talt om let stigede kurser grundet øget interesse fra investorerne ud fra en forventning om, at der kan opstå “mangel" på de klassiske realkreditobligationer. Om dette mulige fænomen allerede er indregnet i de nuværende kurser, eller der kan ses en tendens når vi kommer tættere på lanceringen af SDO, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg vil tro at det er af ringe betydning i forhold til den generelle renteudvikling – og den kan ingen jo rigtigt spå om.