#159078
Anonym

1. Hvis virksomheden skal låne penge, vil banken søge at afdække deres risiko. Enten i form af fuldgod pant. (fast ejendom eller lign. som altid kan tvangssælges så udlånet inddækkes. Dette er som regel ALDRIG tilfældet med et varelager)

2. Vurderes der at der ikke kan etableres tilfredsstillende pant, forlange banken kaution fra ejeren. (Hvis ejeren ikke tror mere på sin virksomhed, end han tør stille kaution, hvorfor skulle banken så tro på det??)

3. Hvis der stilles kaution skal der vurderes på privatøkonomien. I dette tilfælde et par, hvor en af partene er i RKI. Det vil så kunne få indflydelse på privatøkonomien, i form af udlæg mv. overfor kæresten. Dermed er grundlaget i jeres privatøkonomi skrøbelig, hvorfor en kaution sikkert vurderes usikker.

Jeg skal ikke kunne sige om det er overstående måde jeres bank har vurdere forespørgelsen på, men dette kunne være scenariet.
Din kærestes RKI registrering vil forfølge dig og dine muligheder ved enhver låneforspørgelse, hvorfor bør arbejde på en løsning så din kæreste kan begynde at afdrage på sin gæld.

Jeg kan forstå din frustration, men dette er sådan verden drejer, og efter min mening med rette. Fælles økonomi = Fælles ansvar. Vil du/i videre, skal gælden betales tilbage.

Ang. indskud i virksomheden. Det er alene dig der har taget beslutning om at oprette virksomhed og indskyde penge, og manglende finansieringsmuligheder er/vil ikke være skyld i tab på den konto. Det er IKKE en folkeret at kunne låne penge.

Held og lykke med både virksomhed og privatøkonomi i fremtiden.