#158902
Prasmus

Hej Lotte

Som andre har sagt, ja banken kan naturligvis sige nej. I har i fællesskab indgået en aftale og den skal selvfølgelig holdes med mindre I kan blive enige om noget andet.

Om du kan få afdragsfrihed i en periode afhænger af mange ting, men primært om:

1) Låne aftalen giver mulighed for det.
2) Er på talefod med bankrådgiveren.
3) Kan overbevise banken om, at du kan tilbagebetale dit lån over tid.

Hvis du ikke allerede er raget uklar med din bankrådgiver, så bed om et møde hvor I kan tale om din økonomi. Forklar hvor du står, hvilke ekstra regninger du har fået og at du kan klare dig igennem det uden at optage ny gæld, hvis du kan opnå afdragsfriheden. Kan du via et budget eller andet sandsynliggøre at disse regninger kun er et midlertidligt problem og der ikke kommer flere af disse, samt at du efter denne periode igen kan klare afdragene på dit lån, vil det være en fordel.
Vær lydhør overfor bankrådgiverne hvis denne har en alternativ løsning, men vurder om det kan betale sig for dig, i forhold til andre løsninger (lån andet sted, mere lempelig afdragsordning på de dumme regninger etc.)

Jeg vil faktisk sige, at selvom du er raget uklar med bankrådgiveren, så bed om et møde og prøv om I kan blive forsonet i en eller anden grad. I det omfang du kan, så lad hoved bestemme og følelserne blive hjemme.

Held og lykke.