#111048
Anonym

Har Du prøvet at gå ind i en internetboghandel, f.eks. http://www.saxo.com og søge på boghandel eller lignende?

Børsen har også tidligere udgivet en bog “Bolighandel (2002), Guide til køb og salg af ejerboliger" af Flemming Østergaard, evt. kan den, eller lignende bøger, fås antikvarisk?

Med det boligmarked der er i øjeblikket, er der alle muligheder for at kigge sig godt for, før man evt. handler. Forleden var der en artikel der påstod at antallet af boliger til salg på http://www.boligsiden.dk er steget fra ca. 32.000 til over 58.000 på et år!

http://www.boligsiden.dk er nok den mest seriøse hjemmeside omkring udbud at boliger i DK, iøvrigt viser forsiden totalen af boliger til salg i DK, her kan man løbende følge udviklingen.

Boligagenten på http://www.boligtorvet.dk/boligtorvet/web.nsf/HidIDLookup/XA553274BCEE3CE53C1256AE100302E36 synes jeg personlig også er suveræn, her får man en anden visuel tilgang, hvor det er muligt på deres Danmarkskort at zoome ind på et mindre og mindre område ved at markere et udsnit af kortet. Fordelen er, at man kan overskue alt der er til salg i et geografisk område, når markøren holdes stille over et boligemne kommer der en pop-up op med diverse oplysninger.

Jeg vil anbefale, når man har endelig kig på et boligemne, at tage ud og kigge på andre lignende boligemner i det pågældende område, også selv om de ikke umiddelbart har interesse. Med kigge mener jeg, at aftale tid med diverse ejendomsmæglere, så boligemnerne også kan ses indvendigt. Det kan virkelig sætte tingene i perspektiv.

Tilsidst tro ikke på ejendomsmæglerne, bankerne og diverse andre aktører det prøver på at snakke boligsalget, og deres indtjening, igang igen.