#110946
Anonym

Lotteri er en ekstraskat man pålægger folk med dårlig matematisk begavelse.

Jeg skal med det samme meddele at jeg IKKE er potentiel kunde i din bank. Jeg mener ikke at mit valg af bank skal forstyrres af, at jeg også skal regne på gennemsnitlig tilbagebetalingsprocent på hasard-spil. Jeg har en bankkonto fordi jeg har brug for det. Hvis jeg havde lyst til at spille, så ville jeg spille.

Min nuværende bank har et ‘fordels-koncept’ der forudsætter at man tillige har kreditforeningslån hos deres realkredit-samarbejdspartner og forsikring hos en tredie. Jeg meddelte dem st jeg ikke så nogen grund til at belåne mit (ubelånte) hus, men at jeg gerne ville se på om deres forsikringsselskab var konkurrencedygtige. Det var de ikke, men banken var til at snakke med alligevel.

Men selvfølgelig – hvis nabobanken begynder at sælge leverpostej, så skulle jeg måske skifte til den. Det er da genialt – man klarer bankforretninger og får købt leverpostej samtidig uden at skulle i to butikker. Det må da kunne vinde indpas for os leverpostejglade danskere?

Telmoreproduktet er fint nok. Begrænset produktudbud, maximal selvbetjening. Den eneste internetbank jeg kender godt er Skandiabanken. Jeg havde været kunde i et år før jeg overhovde havde forbindelse med et menneske. Desværre var deres produktudbud for snævert til mit behov, og to-tre banker (som jeg osse havde) var for besværligt. Da min nuværende bank så tilbød samme renter og næsten samme lave gebyrer som Skandiabanken og vi lige fik skrottet den definition af ‘helkunde’, så skiftede jeg.

Tommelfingeren op for din innovative holdning, tommelfingeren ned for lige netop dette koncept.

PS: Millionærkontoen findes stadig. Min kone har 3000 stående på en.