#110942
fk2001

Korrekt.

Mht. kurtage synes jeg du skal tjekke realkredit-selskaberne. Det kan godt være at der erlidt forskel. Omvendt så betyder 0,1 eller 0,15% ikke så meget. Det der trækker er alle de gebyrer banken tager for at oprette lånene. Det går ubeskåret (skat undtaget) ned i bankens egne lommer. Så mere til dem – mindre til dig. De tjener rigelig på lånene i forvejen (0,5% i bidrag) det er sq 10% af renten på en 5% realkreditobligation, uden at tage nogen som helst risiko.

Boliglånet er til gengæld bankens risiko skulle du gå falit og husprisen på samme tidspunkt er faldet. Det koster lidt højre rente, men gebyrene bør du kunne slippe væk med. Tinglysningen ville også være rart at slippe for med mindre du synes du betaler for lidt i skat. Det er kun en afgift til staten for to stempler på et stykke papir. Det giver banken ret til at pantsætte din bolig skulle du undlade at overholde afdragene på lånet, så det er en tillidssag mellem dig og din bank.

Det er en god ide at shoppe rundt i bankerne og realkreditselskaberne for at høre lidt om priserne. Og lad det endelig ikke være en hemmelighed at du er ude for at finde det bedste tilbud. Banken skal føle med det samme at du har været andre steder og at du er velforberedt.

Da jeg shoppede rundt ringede jeg til en bank først for at høre hvad realkreditlån og boliglån ville koste ved et huskøb på xxx antal kroner. Dette ville de regne på og jeg kunne så lige kigge ind når jeg havde tid den følgende dag. Jeg kom ind i banken og sælgeren (også kaldt bankrådiveren) fremlagde et stykke papir hvorpå alle gebyrer og omkostninger var på fuldt blus. Jeg hev så lige et tilsvarrene stykke papir op ad mappen hvorpå jeg havde skrevet nogle af de tal jeg tidligere havde forhandlet mig til i en anden bank, mens jeg samtidig forklarede min hensigt med mit besøg. Jeg nåede ikke engang at få mig sat i stolen før sælgeren havde justeret de første par tal på hans standard udskrift.

Se, dette er hvad du er oppe imod. Du fortæller banken hvor meget dit nye hus koster og vupti et computerprogram spytter det hele ud fix og færdig med gebyrer og omkostninger på fuld blus. Går det så går det, og det gør det alt for ofte tror jeg, men hvis du blot giver banken noget modspil som det jeg har nævnt så går det hurtigt med at få gebyrerne ned.

Om man så er tilfreds med en reducering i gebyrerne er en individuel sag. Personligt vrider jeg dem for hver en krone det er muligt, og gerne lidt mere 🙂 men man skal også beherske sig og ikke være urimelig. Denne tærskel finder man først når man har forberedt sig grundig og måske gået lidt for langt i et par tilfælde.

Ingen tvivl om at det tager tid at forhandle sig til det bedste resultat men man spare mange penge og har en fandens god fornemmelse bagefter.