#110906
fk2001

Jeg svarede lige på dette spørgsmål i sidste uge. Har du set dette?

Generelt kan jeg sige. Obligationerne til realkreditlånet handles med en kurtage på 0,1 – 0,15%. Tjek selv på realkreditlångivernes websider

Tinglysningsafgiften går til staten og koster et fast gebyr + en procentdel af beløbet. Jeg kan ikke huske satserne men de er nemme at finde på nettet. Realkreditlån SKAL tinglyses. Det kan du ikke forhandle om.

Det kan du til gengæld om resten. Jeg betalte 1000 kr i gebyr for mit realkreditlån til banken (totalkredit). Banken startede med 12000-15000 kr i gebyrer for alverdens ting og sager, men jeg fik dem langsomt men sikkert ned på 0,00 bortset fra de 1000 til totalkredit. (det er et gebyr banken får for at formidle totalkreditlånet) Fair nok synes jeg.

Jeg havde en køberadvokat involveret som tinglyste lånet så det var ét af gebyrene der forsvandt i banken. (Jeg betalte et fast honorar til advokaten)

Hvis du er gør-det-selv typen, så kan du søge på nettet og finde svar på hvordan du selv kan tinglyse lånet. Så skal du ikke betale banken for det, men det koster nok lidt på dommerkontoret, men ikke noget i nærheden af de 3000 banken har præsenteret dig for.

Jeg (og andre) svarer gerne på flere spørgsmål, men læs lige nogle af de foregående indlæg så vi ikke skal over det samme alt for tit 🙂