#156640
Anonym

Vi kunne skam også godt finde på at gå den vej. Min kæreste har 450.000 i indtægt og huset vi ikke kan blive godkendt til koster 1,1 – men har snakket med sælger og er næsten enige om 900.000. Han har 7.800 i rådighedsbeløb medregnet 1000kr per måned til vedligeholdelse og yderligere 500kr til opsparing til uforudsete udgifter som en dyr tandlæge regning og ligende.
Grundet sygdom er jeg på kontanthjælp og derfor skal han købe alene. Bankerne ved dog at vi har min kontanthjælp som ekstra gardering. Vi fik i Danske Bank at vide at selvom vi kun lå 200kr under de 8000kr de forlangte så blev afslaget givet med begrundelse, at hans familie ikke bor her i landet og at huset lå “hele" 15 km fra Aalborg selvom byen har skole og små indkøb. I Nordea ville de slet ikke snakke med os. De bad os først om at sende alle papirer. Det gjorde vi og herefter lød beskeden kort og godt, at vi havde for lav indtægt til at vi overhovedet kunne blive kunder i banken. I Nykredit venter de på nogle oplysninger fra skattevæsenet i det EU land min kæreste kommer fra, men de var umiddelbart noget skeptisk i det min kæreste er selvstændig. Det at han har faste kontrakter på 70% af indtægten fik dem dog til at indvilge i at kigge på det igen når de har fået de øvrige oplysninger, men de gjorde det klart, at de helst så at han havde 1500kr mere i rådighedsbeløb.

Med de problemer vi har med at blive godkendt undrer det mig stadig at bankerne i Sønderjylland opererer med helt andre rådighedsbeløb, men det kan være, at det kun er til lokale kunder som skaber liv dernede. Men heroppe nord på tales der jo også om at vi er ved at være udkants Danmark…