#156586
Redaktionen

Hej

Hvordan vi korresponderer med folk er andre skribenter i debatforummet uvedkommende.

Og der er ingen offentlige advarsler fra min side. Og jeg er ked af, hvis det er blevet opfattet sådan, og så skal jeg beklage mange gange.

Eneste ønske fra min (vores) side er, at man holder tonen sober – og taler pænt til andre, så der er plads til alles holdninger og meninger. Jeg tror i øvrigt ofte, at folk måske ikke mener ting så hårdt, som de skriver det. Men det virker bare mere “hårdt", når man ser det på skrift. Og jeg må sige, at det er en hårdfin balance at være moderator, for der skal være højt til loftet, men når et indlæg måske kun går ud på at yppe kiv, så har jeg svært ved at forstå den pågældende skribent, og det er uanset hvem skribenten er. Og personligt har jeg ingen holdning til nogen som helst bank. I øvrigt er jeg glad for “min" egen bank, men jeg kunne da aldrig drømme om skælde ud på en anden bank, og det hverken i mit professionelle virke eller som privatperson. Men “min" bank har også været i pressen med nogle uheldige ting, og det synes jeg da er helt OK, at der er nogen, der gør opmærksom på – hvad enten det er i medierne eller i dette debatforum. Folk må jo selv “føle" efter hvilken bank, der bedst for dem, og ingen skal vel have lov til at “kloge" den og skælde ud på dem, som har valgt at blive kunde i en anden bank end dem selv.

Og jeg vil i øvrigt gøre popmærksom på – hvad jeg har skrevet før flere gange i debatforummet. Vi har ikke ressourcer til døgnets 24 timer til at gennemse debatindlæggene. Vi prøver at se efter sådan løbende, når det passer ind i vores andre arbejdsopgaver. Men en stor hjælp til os vil være, hvis folk bruger “anmeld" knappen ved et upassende indlæg.

NB. Debatforummet er ikke Mybanker.dk’s “brevkasse", så undtagelsesvist får du svar i denne tråd. Har du mere på hjerte til os, så skriv direkte til os.

Med venlig hilsen
Mybanker.dk

Elisabeth Arendt
Partner