Først og fremmest så glem alt om at stikke halen mellem benene og forsøge at gemme dig for kreditorerne i Schweiz. Du har børn her i landet og ligesom du ikke mener du burde straffes for en finanskrise du ikke har startet så kan du heller ikke være bekendt at straffe dine børn for det.

Under en finanskrise vil der altid være ofre, det kan ikke være anderledes. Hvis alle kunne fortsætte med samme økonomiske formåen som tidligere, Ja, så var der jo ikke nogen krise.

Overførselsindkomsterne som kontanthjælp og dagpenge er ikke til for at man skal kunne leve på samme måde som før. Du skriver at du nu har fået arbejde. Det er første skridt på vejen mod bedre tider. Det eneste du kan gøre er som alle andre at minimere udgifterne i den periode hvor der er mindre at gøre godt med. Skær ned på alt hvad der kan skæres ned på og lav en aftale om at afdrage mindre på gæld. Hvis du gør opmærksom på, at du selv har skåret dine udgifter ned og lever på et minimumsniveau så er de fleste kreditorer absolut til at tale med. Du gør selvfølgelig opmærksom på, at når situationen vender og du igen har flere penge mellem hænderne, ja, så vil du igen afdrage mere på gælden. Hvis du viser at du gerne vil betale din gæld, men blot ikke er i stand til det her og nu, så vil de også være tilbøjelig til at hjælpe.

Når man er selvstændig er der altid en større risiko for at komme til at hænge på noget gæld. Det er man klar over når man går ind i det. Det er uheldigt at du nu står med to biler som er usælgelige, men sådan kan det gå. Det vidste du da du startede op – eller det burde du have vidst. Selvfølgelig er det surt, at det er en finanskrise der er årsagen til det og ikke din egen manglende arbejdsindsats, men der er altså ikke nogen du kan bebrejde for det – og heller ikke “systemet/samfundet". Det er en del af game’et.

Vi er selv i den situation, at jeg er på kontanthjælp pga sygdom og er pt. ikke i stand til at arbejde. Min kæreste, som i øvrigt er fra et andet EU land, er også selvstændig. Hvis det går galt for ham så står vi også med problemer, men vi har allerede snakket om hvilke udgifter vi kan spare på hvis det sker og hvilke steder der er en reel mulighed for at han hurtigt kan finde arbejde. Vi gør hvad vi kan for at undgå det, men vi er nødt til at forholde os til et “hvad nu hvis" senarie.

Det her hjælper dig måske ikke så meget, men jeg tolker nu også mest dit indlæg som at du havde brug for at komme af med nogle frustrationer. Det er helt ok, blot husk på, at der er mange andre i samme situation og at tingene vender for jer alle sammen igen.

Ha’ det godt og lad nu være med at lade dine frustrationer gå ud over dine børn.